Firmaprofil

I 1983 startede Erling Sørensen som selvstændig tømrermester.

Erling Sørensen erhvervede stor erfaring med trægulve i sit arbejde for en større dansk gulvproducent, og denne erfaring gav en del opgaver på udbedring af trægulve efter vandskader, og i 1989 – efter opfordring af taksator Hans Vallentin fra Tryg forsikring – etableredes Dansk Affugterservice A/S.
Hans Vallentins klare holdning var nemlig, at tømrere generelt håndterede bygningsudtørring bedst, grundet kendskabet til byggematerialer/konstruktioner.

Gennem årene har firmaet udviklet stort kendskab til /erfaring med de mest effektive affugtningsmetoder, som gav forskellige muligheder til løsninger på at redde omkringliggende konstruktioner og derved begrænse skadesomfang. Se mere om affugterafdeling her

Tømrerfirmaet udfører alment tømrerarbejde og snedkerværkstedet producerer vinduer, døre, gulve og meget mere.
Firmaet har ligeledes høstet stor erfaring med udbedring af råd-, svampe- og indbrudsskader. Se mere om tømrerafdeling her

I dag beskæftiger virksomheden 7 tømrersvende, 1 snedker, 1 murer, 4 fugtteknikere og 1 på kontoret.

Dansk Affugterservice A/S arbejder for private kunder og for de fleste store og små forsikringsselskaber på Sjælland som vi har samarbejdsaftaler med.

Vi råder over et netværk af faste underleverandører og samarbejdspartner i alle faggrupper, der alle er vant til at arbejde for og med forsikringsselskaber.